“Thought leader” er et begreb, du måske er stødt på i dit professionelle liv.
Måske har du ikke endnu.
Uanset graden af kendskab til thought leader-begrebet er det sådan her for de fleste: Vi har hørt det før, men vi er ikke sådan helt stive i hvad det egentlig er.
(Og vi tør ikke spørge nogen. Så tror de bare vi er dumme.)
Thought leader = autoritet på et professionelt felt
Thought leadership går ud på at dele sin viden på en så værdifuld måde, at det får branchefæller og endda fremmede til at slå følge. Konkret deler thought leaderen indsigt, faciliterer (klog) debat om store, faglige spørgsmål og buster myter først.
De værdifulde delinger fører til, at thought leaderen bliver set som en autoritet i en branche eller på et felt.
Den gavmilde deling af viden foregår i dag typisk på et socialt medie som LinkedIn, men begrebet “thought leadership” opstod før de sociale mediers indtog. Det har rod i 1990’erne, hvor thought leaders typisk var hovedtalere på konferencer, skrev kronikker og debatindlæg og stillede op som eksperter i fjernsyn og andre medier.
Mange flere end dengang har i dag mulighed for at blive thought leaders, fordi de fleste af os har adgang til de sociale medier.
Sådan kan du blive en thought leader på fx LinkedIn
Lad os begynde forklaringen på thought leadership – som seriøst mangler en god, dansk oversættelse – med nogle nedslag i hvad det ikke er.
- Du er ikke nødvendigvis en thought leader, fordi du har en flot titel
- Du er ikke nødvendigvis en thought leader, fordi du har mange følgere
- Du er ikke nødvendigvis en thought leader, fordi du er meget aktiv på LinkedIn
Forklaring:
Titlen først. Hierarkiet på arbejdspladsen og i branchen er ingen garanti for stærkt thought leadership. Juniorkonsulenten har samme potentiale for at brande sig selv (og sin arbejdsplads) som den selvstændige kommunikationsrådgiver og den garvede CCO har – men sidstnævnte har naturligvis et kæmpe forspring, hvis der er tale om en person med mange år på bagen på sit felt.
(Det forspring har dog ikke værdi, med mindre det bliver udnyttet.)
Dernæst antallet af følgere. Thoughts leaders har ofte mange følgere, men folk med mange følgere er ikke altid thought leaders. Der kan være mange grunde til, at du har mange følgere (fx din titel eller et viralt katteopslag), men følgere er ikke nødvendigvis loyale med kommentarer eller delinger af dit indhold, bare fordi I har connected. Engagement skal du gøre dig fortjent til, hver gang du deler noget, og det formår thought leaders ofte med deres opslag.
Og til sidst din aktivitet. Du er ikke nødvendigvis en thought leader, fordi du er meget aktiv på LinkedIn. En thought leader forstår at dele sin viden i vinklede, snackable kvalitetsbidder, som læseren får lyst til at dele sin holdning til. En thought leader har fokus på modtagerens opfattelse af værdi – ikke sin egen. Det er således vigtigt, at du har en fast og nogenlunde hyppig udgivelsesfrekvens på dine opslag, men også at det er den rette type kvalitetsopslag.
Så hvad er den rette type opslag til LinkedIn, hvis man vil være en thought leader?
Man må forstå det her: At en thought leader uddanner og underholder sin målgruppe. Og udvikler branchen, kan man sige, gennem faciliteringen af fællesskab og engagement.
Kan man det, så kan ens personlige brand vokse sig så stort, at andre – af sig selv – taler om det, man kan.
Huskemetode: Fokusér på 3 ord med u
Se på ordene med u ovenfor. Så har du opslag bestående af:
- Uddannelse
- Underholdning
- Udvikling
Lav opslag, der gør mindst ét af følgende:
- Uddanner: Guides, fif, genveje, metoder, manualer
- Underholder: Humoristiske betragtninger, historiefortælling fra et langt virke, genkendelige koblinger mellem dit privatliv og dit arbejde, branchespecifikke memes (!), finurlige ahaheder
- Udvikler: Observationer om dit felt, perspektivmalende erfaringer, mål, drømme om hvor I som fælles branche/felt er næste år
Rigtig god fornøjelse med dit thought leadership!
En reaktion