Det er nemt at falde for snakken om, at LinkedIn kun er et netværk for direktører, mellemledere og bestyrelsestyper i jakkesæt. Og dem, der gerne vil være det.

Om LinkedIn har været sådan engang? Sikkert. 

Men de sociale medier er i evig forandring, og det er LinkedIn også. Det er blandt de ældste sociale medier af dem alle (LinkedIn gik i luften i 2005) og har været igennem nogle faser efterhånden – som alle os andre 🙂

Tvivler du på om du er “typen” til LinkedIn? Så lad mig slå det her fast: Der er engagement og følgeskab at hente på LinkedIn uanset om du er fra en kreativ branche eller nørder med tal, og uanset om du er erhvervsuddannet, arbejder med engle eller er fra CBS.

Nøgleordet er at finde ud af hvad din faglige passion og dit vedkommende budskab er. Kan du det, er der også et publikum til det.

(Og er der et publikum, er der også kunder og omtale at hente. Mere om det på mine forløb

Her følger 6 eksempler på danskere, der skriver om andet end jobskifter og årsregnskaber.

Måske er der en, du kan spejle dig i?

1) Andreas Houmann, fotograf

Andreas Houmann er fotograf og “skyder” ofte de kendte og magtfulde. Men stopper han fortællingen der, hvor læseren blot registrerer, at han har noget at blære sig med? Nej, han benytter lejligheden til at fortælle historierne bag lynmøderne. Det resulterer ofte i en pointe om de temmelig udfordrende arbejdsvilkår, fotografer har, som er skjulte for os andre.

Besøg hans LinkedIn-profil her.

LinkedIn

2) Johanne Rytter Stenstrup, fashionista

Johanne Rytter Stenstrup elsker kjoler, klæder og mode. Så længe det er bæredygtigt. Tøjindustrien er på både dansk og internationalt plan en svinsk størrelse, og Johanne har sat sig for at være med i fortroppen og fortælle om hvordan man både skåner miljøet og har god stil imens. 

Besøg hendes LinkedIn-profil her.

3) Ulf Hørlyk, akutlæge

Uf Hørlyk tilbringer det meste af sit arbejdsliv bekitlet og i travl vigør på de danske skadestuer. Men af og til går han på LinkedIn med meget personlige og stærkt faglige indspark om det danske sundhedsvæsen, akutfolkets arbejdsvilkår og indsatsen for de ukrainske tilskadekomne i krigen.

Besøg hans LinkedIn-profil her.

4) Trine Kok, tekstilkunstner

Tekstilkunstneren Trine Kok bruger LinkedIn til at udbrede sin faglighed om garn, farve og bløde værdier. Og alt det, som arbejdslivet som professionelt kreativ byder på.

Besøg hendes LinkedIn-profil her.

5) Marie Kronquist, buddhist

Marie Kronquist er buddhist og underviser i buddhistisk praksis – gerne i erhvervslivet. LinkedIn bruger hun til at udfolde sin viden og berolige sine connections i deres travle hverdag … og til at tiltrække nye kunder i sin sangha og i sin praksis. 

Besøg hendes LinkedIn-profil her.

6) Mai Bakmand, forfatter

Mai Bakmand er til daglig kommunikationsmedarbejder, men hun bruger LinkedIn til at tale om sin sag: Den mistrivsel, der førte til at hendes teenagesøn tog sit eget liv. Det har hun også skrevet en bog om. 

Besøg hendes LinkedIn-profil her.

Måske vil du også læse ...

2 Responses

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *