“Jeg gider ikke lyde som en boomer fra Facebook på LinkedIn!”
… sagde en kursist på et af mine forløb i efteråret, da snakken gik om teamets frygt for at begynde at dele deres specialistviden på LinkedIn. Og jeg tror, at han satte ord på det, som rigtig mange tavse LinkedIn-beskuere som du* føler.
*) dig, der kun læser på LinkedIn, men aldrig deler noget selv – måske er du i tvivl om hvordan du taler om det faglige på en personlig måde
Du synes folk er cringe på Facebook med deres kæledyr, fastelavnsudklædte børnebørn og strandselfies.
Du kan ikke se meningen med det.
Du vil *ikke* ses på, som du ser på dem.
Derfor er du tavs på de sociale medier: Tanken om at dele noget for privat er dig så fremmed, at du tier.
Har du det sådan?
Så er der godt nyt.

Der er ingen på LinkedIn, der har behov for at høre om dig i den form, du krummer tæer over på Facebook. Eller, sagt på en anden måde:
“The main reason I’ve been ranked the No. 1 woman for Personal Branding on LinkedIn, is that I rarely talk about anything personal. The sooner you accept nobody is interested in what you have to say until you make it about THEM, the faster you win.”
Citatet stammer fra Dina Calakovic, som er kåret til en af de bedste til personlig branding på LinkedIn.
Hun beskriver det altså selv sådan her:
Hun acer det at udkomme med sit budskab på LinkedIn ved altid at have fokus på, at den historie, hun fortæller, kan føre til en forandring hos den, der læser det.
Er du LinkedIn-forvirret nu?
Må du så ikke fortælle hvad du har lavet? Jo. Men som krydderi på det budskab, der kan føre til forandring hos din modtager.
Godt, tænker du nu mindre forvirret, for du har da hørt, at personlighed er afgørende for at skabe forbindelse til nogen på de sociale medier.
Enig.
Men personlighed er mange ting. Det kan være et personligt sprog, et personligt billede, en gennemgående gimmick.
Dina Calakovic skaber værdi for sine læsere ved med en stram, personlig tone-of-voice at dele budskabet om hvordan læsere konverteres til betalende kunder.
Hvilken viden sidder du på, som skaber værdi for din læser, og hvordan kan du fortælle det på en personlig måde?
Knæk dén kode. Og så har du din opskrift.
Uden at være boomeren med kæledyret.
2 Responses